#1 av #4 / tirsdag d. 29.mar.11 15.44 (418 dager siden)

Og jeg savner den tiden barna var mindre mange ganger.

Utrykket småe barn, småe bekymringer og store barn, større bekymringer. Det har stemt for min del.
I hvertfall på jente

Men husker også jeg tenkte sånn i perioder.
De dagene de kranglet som hund og katt, og alt bare var kaos ol
Men savner den tiden da de ville være med meg på ting.

Men men, unga vokser om vi vil eller ikke og er til låns

#2 av #4 / tirsdag d. 29.mar.11 20.49 (418 dager siden)

Det er nettopp det som plager meg så mye om dagen. At han største blir stor mens jeg har hendene fulle med en liten trollete 3 åring. Det er veldig trist å ikke kunne delta. Jeg mister den lille tiden som er igjen av hans barndom.

#3 av #4 / onsdag d. 30.mar.11 16.20 (417 dager siden)

Din store utfordring er nok aldersspennet.
De trenger deg på 2 helt forskjellige måter.

Og å dele seg som aleneforelder er utfordrende når far ikke er tistede. Det har jeg erfart.

#4 av #4 / søndag d. 25.sep.11 22.26 (238 dager siden)

Hej.
Ja det er slidsomt at være småbarnsforældre , jeg har selv været der, og stået meget alene med mine da de var helt små. Deres far jobbete temmelig meget, og kom sent hjem, ofte så han dem ikke før at de sov, så jeg forstår dig godt......nu er jeg også alene med barnen ...og ja tiden forsvinder så fort......så glem ikke at nyte dem.... .selv om det hele kan være uoverskueligt ind imellem. Det er bare hårdt arbete at være forelder. Håber at du klarer det .
Venlig hilsen en dansk single+er.

Din kommentar ↓